Velkommen til Uddannelsesfunktionen
Stedet for Socialfaglig Kompetenceudvikling
Uddannelsesfunktionen hører under Center for Socialfaglig Udvikling (CSU) i Århus Kommune.
Vi udvikler og udbyder uddannelser, kurser, temadage og konferencer primært indenfor det socialfaglige felt. Vi har deltagere fra hele landet, og du er også velkommen. Vi satser på dygtige undervisere med stor viden, erfaring fra praksis og gode formidlingsevner.
Vores vigtigste opgaver er, at:
-
Bidrage til at ansatte inden for det socialfaglige felt har kompetencerne til at varetage arbejdsopgaverne bedst muligt til fordel for brugerne.
-
Medvirke til at skabe aktive læreprocesser og udvikle metoder og redskaber, der gør deltagerne i stand til at overføre disse fra teori til praksis.
-
Bidrage til vidensdeling på tværs af organisationen og skabe en platform for, at medarbejdere med særlig viden og erfaringer kan formidle disse til andre arbejdspladser, både i og udenfor Århus Kommune.
Herudover tilbyder vi konsulentbistand til at lave skræddersyede kurser, temadage, konferencer og kompetenceudviklingsforløb til kommuner, afdelinger og arbejdspladser.
Vi har gode erfaringer med kurser, hvor brugere og medarbejder deltager sammen. Disse kurser annonceres i en folder, der udsendes to gange årligt.
To gange årligt - i juni og december - udsender vi vores katalog for det kommende halve år ud til arbejdspladser og tidligere kursister. Kataloget kan læses som pdf-fil her på hjemmesiden eller rekvireres. Mange af kurserne i kataloget kan rekvireres og tilpasses til lokale arbejdspladser.